I dag slanger cykelruten sig gennem det gamle jernbaneterræn og forbinder Østerbro, Nørrebro og Frederiksberg. Men tidligere var området fyldt med små virksomheder, værksteder, værtshuse og meget andet i lave basarbygninger.
Et af disse steder var restaurant Barcelona, som Leif Zieglers billede fra 1971 viser. Billedet stammer fra den fantastiske Facebook-side Gamle København, som alle lokalhistorisk interesserede bør melde sig til.